Det led mot aften, og sol gikk ned.

Ditt hjerte stillnet og du fikk fred.

Sårt savnet av dine.

Hva du led det ingen kjenner, du smilte til familien og alle dine venner. Tross dine smerterr som du bar, du klaget aldri på det som var. Et hjerte av godhet er sluttet å slå. Du var slik en glede,

vi savner deg så.

Laura Marie Simonsen tok Gud hjem til seg etter et langt og smertefullt sykeleie den 29/7-1971, nær 87 år gammel.

Stille kom døden, den kom som en venn, tok mor ved hånden og førte hene hjem.

Skrevet om i Borge og Valberg Bygdebok, bind VI, s. 417

Stille du levde, stille du døde. Stolen er tom, stuen er øde.

Takk for all omsorg du har vist imot oss. Ditt lyse sinn og gode hjertelag vil vi alltid minnes.

Tolmodig du led, nå hviler du i fred. Takk for alle gode minner.

Vi takker for det gode du har gjort, du kan ei tenke på det mer.

Jobbet som gårdbruker og fisker.

g ble boende der.

FÖD. döpt 21/7 1771 i Borge sogn.

1771. Dominica 8te post Trinit: i Borge kirke. Jacob Jacobsens Súbstad og Dorte Christophersd P: b: Nom: Else gl: 3 úger, Faddre. Berte OlsD: Kragtoft, bar B:, Karen GiertsD: Úndstad, Mallena AndersD: Borge, Jens Nielsen Mervold, Anders Jacobsen Kragtoft".

DÖD. 1/2 1846 i Borge sogn. (skifte 29/1 1847, beg. 29/4 1846)

1746. No 24. 1 Febr. 12 Júli. Kaark. Else Jacobsdatter. 75. Bó." I skifte efter kaarenke Else Jacobsdatter, Bó, og afdóde mand Niels Pedersen, Borge fierding, nämns Hustruns arvingar:

24. Broder Peder Jacobsen Saupstad

25. Broder Niels Jacobsen Klepstad

26. Syster Berith Marie Jacobsdatter Mervold, Enke

27. Syster Marthe Jacobsdatter, gift med Poul Olsen Tangstad.

28. Systerdatter Nille Corneliusdatter Hagevaag

29. Systerson Christen Jensen Bó, 21 år.

30. Systerson Niels Jensen Bó, 19 år.

31. Systerdatter Hane Jensdatter, 16 år.

32. Systerdatter Petrikke Jensdatter, 7 år.

33. Systerson Joseph Danielsen Mervold, 20 år.

34. Syster Malene Jacobsdatter, gift med Anders Mikkelsen Vagle.

35. Syster Ingeborg Jacobsdatter, gift med Niels Nielsen Kraglien.

f Borge PF449 1750-74 s.200 (Bara sidan 50 och 100 är numrerade) d Borge NT78 1844-68 s.245 Skifteprotokoll Hf1990 1843-52 p.168

Er nevnt i boken BorgeValberg bind 6 s.250

kker sig gennem 300 år, er der ingen jeg har heftet mig ved som ved ham. Her møder man den jevne Ebeltoftmand når han er bedst, men desvsrre også den sidste af sin art: rolig, besindig, samvittigh

etsfuld, beskjeden, men også med en vis autoritet grundet på sin uangribelighed og alder. Som han var har der været mange, men uden man har materiale til at finde dem og deres navne. De dannede g

rundvolden i den lille verden de levede i, borgeren, der hverken af fødsel eller erhverv hørte til eliten, men med grundsetninger af stor verdi. Det var dem der har givet os den største viden om vo

res by, gjennem deres overbevisning at BYEN og dens traditioner skulle værnes, og det er gjennem deres vidnesbyrd i grundtaxt og tingbok vi får så meget at vide om den tid der gik forud for dem

. Uden dem havde dette været tabt.

Willomb Sørrensen træffer vi første gang 1666, da han er een af de 10 bådsmænd der skulle gøre tjeneste i flåden. Listen er dateret 26 April 1666 og underskrevet af Admiral NIELS JUUEL. Imidler

tid gik Willomb i land og blev avlsmand, og giftede sig vist samtidig. Gården han købte lå helt sønder i byen, hvor de andre avlsmænd også boede. Den var ved grundtaxten i 1661 kun en lille bod

taxeret for 50 Rdl, gammel og forfalden, og ejedes af udenbyes folk, men udlejet til en ruineret skipper PEDER THUESEN, som døde kort efter tællingen. Selv boede han til leje lidt længere oppe i ga

den. Hans hustru hed DORTHE PEDERSDATTER, og det er muligt hun har været datter af nævnte Peder Thuesen, idet bådsmændene sjældent erhvervede sig gård uden ved ægteskab. 1667 ses i Ildstedskatt

en at boden nu er blevet en WAANING, en mellemting mellem en bod og en gård. Og nogen helt ringe væning har det ikke været, for dens skorsten rummer både kakkelovn -(Kielgruve)- bagerovn, og Maltk

ælle, og det sidste fandtes ellers kun i store gårde. Grundtaxen 1683 fortæller os at det er en WAANING med et kølgvrdsted vurderet for 52 rdl. I 1784 begynder den første bevarede tingbog, og det

er her vi lærer Willomb Sørrensen at kende. Han møder som autoritet ved vurderinger, skifter, vidne i stridigheder om markskel, det gjorde selvfølgelig så mange andre gamle dannemænd i byen, me

n når Willomb Sørrensen er med ved en opmæling eller andet, så står hans skøn fast og urokkeligt. Han har, blant sine ligemænd, den sjældne stilling, at han bruges af øvrighedens mænd i sær

lig vanskelig tilfælde hvor de har brug for hans sagkundskab, og hans navn dukker op sideordnet med vice-byfoged og byskrivers, når der før en retsforhandling har været møder om sagen. Vi vet int

et om hans familieliv ud over at hans datter Maren 1693 den 9 December blev gift med en bådsmand RASMUS NIELSEN TEILGAARD (kaldet: TEIL-RAS) og 28 September begravedes MAREN WILLOMSDATTER efterladend

e en lille datter på knap 1 år.

Vi ser nu det sjældne tilfælde at trods det at Tejl-Rasmus gifter sig igen, og har sine nye svigerforældre i byen, så er dog stadig Willomb Sørrensen hans svigerfader, der står fadder til de man

ge barn, der fådes i det nye ægteskab, og da svigersønnen køber en gård bag Kirken, og er ved at blive frasvindlet den av en skovfoged fra Skovgærde, er det Willomb der mæned efter mæned møde

r i retten, og tilslut hans ord mod skovfogdens der redder gården for Tejl-Ras. Ved bytinget ser vi ham sammen med 5 skippere stå op (1695) og som byens ældste borgere vidne om byens skatterestance

, hvoraf ingen av disse 6 har haft nogen del, idet de aldrig har skyldt nogen skatter bort. Han var en flittig kirkegænger og vi ser 1679 at DORTHE WILLOMB SØRRENSENs har fast stolestade i kirken: d

et 3die stad i 4de stol neden den nordre kirkedår, som er under loftet... (pulpituret). Gamle Willoms alderdom blev ikke let, gården forfaldt, og sønnen Thomas var vist ikke meget værd. De udpinte

marker gav ringe udbytte, og trods et slitsomt liv måtte han se resultatet af sit arbeidsomme liv reduceret så gæld og forpligtelser åd sig ind på formuen. I det følgende århundre blev avlsmæ

ndene i Ebeltoft fattige folk, der arbejdede hardt med ringe resultat.

Den 5te December 1705 blev han begravet.

Kilde: Slekt i Troms (pdf dokument) Tore Nygaard

Flyttet til Ballstad i 1916 som fyrvokter.

Er nevnt Fer: Ascens: 1738, "introd Christen Christophersens

hustrue af Rechedal nom: Ingebor Matthisdatter"

Buksnes PF451 1732-44 s.-

Er nevnt i boken BorgeValberg bind 6 s.402, hustrun nämns inte.